Ansigtsbehandlinger:
SMUK 01 / Udglatter, afspænder, fornyer
SART 02 / Beroliger, dulmer, drænerer
DYB 03 / Renser, stimulerer, balancerer
De luksuriøse Karmameju behandlinger er udviklet med udgangspunkt i Karmamejus NO BEAUTY WITHOUT TRUTH-principper, mange års erfaring og research og med ønsket om at give mere end der forventes.
Behandlingerne er centreret omkring Karmamejus tre sansestimulerende aromaterapigrupper: 01, 02 & 03.
Karmamejus produkter er rene, naturlige og effektive, og der er samme integritet i behandlingerne som i alle vores produkter. Behandlingerne giver sund, velplejet, strålende hud – en glad krop og et balanceret sind.
Ideel til tør/moden eller normal hud, som mangler glød og elasticitet.
En dybdegående ansigtsbehandling med tørbørstning, renseritual, lifting-massage, maskepleje hånd-ritual og sansestimulerende aromaterapi.
Oplev et langt sanseligt flow af stimulerende hudpleje og dyb, afspændende lifting-massage af bindevævet. Behandlingen er udviklet til at stimulere og regenerere huden, frigive affaldsstoffer, reducere træthedstegn, udglatte fine linjer og rynker og give ultimativ glød. Der ”tages godt fat” i bindevævet denne behandling, og en rødme i huden efter behandlingen er normalt. Karmamejus aromaterapeutiske hudpleje revitaliserer, fugter og nærer huden med klinisk dokumenterede ingredienser og vækker sanserne med dybe, varme blomster- og trædufte.
90 min. behandlingen indeholder også hånd- og fodmassage.
1095 kr.
Ideel til sart/reaktiv/blussende/stresset/uren/eksemplaget eller normal hud, der savner ro.
En blid ansigtsbehandling med tørbørstning, renseritual, beroligende lymfedrænage, maskepleje, hånd-ritual og sansestimulerende aromaterapi.
Denne afstressende og nærende ansigtsbehandling plejer den udfordrede og sensitive hud. Med fokus på blid, sensorisk lymfedrænage og rødmereducerende pleje, arbejdes der i denne behandling med at styrke hudens immunforsvar, afhjælpe væskeophobninger og løsne op for blokeringer af affaldsstoffer i huden. Karmamejus aromaterapeutiske hudpleje dulmer, fugter og nærer huden med klinisk dokumenterede ingredienser og beroliger sanserne med milde dufte af urter og citrus fra den europæiske urtehave.
90 min. behandlingen indeholder også hånd- og fodmassage.
1195 kr.
Ideel til fedtet/tilstoppet/ubalanceret eller normal hud der har behov for dybderens.
En forfinende ansigtsbehandling med dybderens. Inkluderer tørbørstning, renseritual, detox-akupressur, maskepleje, hånd-ritual og sansestimulerende aromaterapi.
Stimulerende, dynamisk behandling af huden med skånsom dybderens af urenheder og tilstoppede porer. Hudens mikrocirkulation aktiveres med tørbørstning og fornyes med mælkesyrepeeling og rensende pleje, som balancerer øget talgproduktion. Nyd dybe akupressurtryk, der aktiverer gennemstrømningen i huden, og som løsner blokeringer af affaldsstoffer, der kan være årsag til urenheder. Karmamejus aromaterapeutiske hudpleje opfrisker, fugter og ensarter huden med klinisk dokumenterede ingredienser, og fylder sindet med fornyet energi fra dufte af sprudlende krydderier og citrus.
90 min. behandlingen indeholder også hånd- og fodmassage.
1095 kr.
Vi yder flere behandlinger end ovenstående. Klik for at se alle behandlingerne, samt priser.